Systemer til personadskillelse
Med et system til personadskillelse kan man pålideligt styre strømmen af personer og offentlige besøgende. I kombination med et adgangskontrolsystem vil det øge sikkerheden betydeligt. Læs her, hvilke typer systemer der findes, og hvilke muligheder du har.
Indhold:
▶ Definition: Hvad er et system til personadskillelse?
Først og fremmest gør et system til personadskillelse det, som ordet beskriver: Det sikrer, at folk adskilles, hvilket gør det muligt at kontrollere strømmen af mennesker, fordi det lader personerne passere langsomt. Et eksempel, som vi kender fra hverdagen, er indgangspartiet i supermarkedet, hvor der meget ofte findes et drejekors, som kontrollerer adgangen til markedet.
Systemet til adskillelse af personer kan også kombineres med et adgangskontrolsystem. Dette kendes f.eks. fra svømmehaller, hvor man kun kan passere et drejekors efter at have scannet en billet eller et adgangskort, indkastet en mønt eller lignende. Her fungerer adskillelsessystemet så at sige som en dørmand, der kontrollerer, hvem der har adgangstilladelse ved indgangsporten.
▶ Hvad er fordelene ved et system til personadskillelse?
Særligt i kombination med en adgangskontrol kan adskillelsessystemer give en høj grad af sikkerhed. F.eks. i en kontorbygning giver dette mulighed for, at det kun er personer, som har et virksomhedsidentifikationskort eller adgangskort (eller en anden form for identifikationsmedie), der får lov til at passere. Moderne systemer kan også arbejde med biometriske data.
Et adgangskontrolsystem giver også en høj effektivitet. Receptionspersonalet behøver således ikke at agere portnere, da godkendelseskontrollen udføres automatisk. Dette er ikke kun kendt fra kontorbygninger, men f.eks. også fra fodboldstadioner, hvis drejekorset er kombineret med en scanner til billetten.
For at kunne udføre sådanne kontroller er der lagret data i systemet. Her kan man høste endnu en fordel: Datahåndteringen er enklere, og brugeren af systemet til personadskillelse får oplysninger om, hvor mange personer der besøger en adgang på hvilke tidspunkter, og kan drage konklusioner heraf, f.eks. om varigheden af brugen samt indsamle yderligere data.
Det lyder måske banalt, men endnu en fordel er: Et passende udformet drejekors kan have en afskrækkende virkning på potentielle kriminelle i kraft af sin blotte eksistens. Især hvis drejekorset er højt, er den beskyttende effekt stor og har dermed også en øget afskrækkende effekt.
▶ Hvilke forskellige typer findes der?
Som det allerede fremgår af de foregående forklaringer, findes der ikke kun ét system til personadskillelse, men forskellige typer. Følgende eksempler forklarer, hvordan de enkelte typer fungerer, og hvad der adskiller dem fra hinanden.
❯ Drejekors
Drejekorset, også kendt som et trearmet drejekors, forekommer ofte på steder som f.eks. i svømmehaller, som nævnt ovenfor. Det er for det meste en stationær enhed, der er fastgjort til gulvet og har tre roterende "arme". Nogle versioner kan være konstrueret således, at de kan give fri passage i nødsituationer/faresituationer, hvilket hurtigt kan blive afgørende ved store arrangementer.
Ovennævnte kombination med et adgangskontrolsystem er en meget almindelig variant, så kun personer, der har betalt for adgang til f.eks. svømmehallen, eller som kan fremvise et klippekort eller et sæsonkort, eller som på anden måde kan bevise deres ret til adgang, får adgang til svømmehallen. Systemet kan også kobles direkte sammen med pengeindkast, f.eks. for at kontrollere adgangen til en udstilling ved hjælp af et adgangskontrolsystem.
❯ Svingdøre
Svingdøre kan skabe en adskillelse mellem rummene og sikre, at man kun bevæger sig i én retning. Hvis man f.eks. er på rundvisning, kan svingdøren forhindre, at man bevæger sig modsatte retning, da døren kun åbnes automatisk i én retning. Dette kan også gøres digitalt, f.eks. med en såkaldt sensorlås, der åbner automatisk, når nogen nærmer sig svingdøren.
Svingdøren kan være udformet forskelligt. Den kan være relativt lille og så at sige "hænge i midten", dvs. i niveau med kroppens midte, men den kan også være større og blokere udsynet fuldstændigt. Normalt er det muligt at kravle under en svingdør. Dette kan dog forhindres ved at tilføje en underkrybningssikring til døren.
❯ Korsbom
Korsbomme i form af drejekors hører også til systemer til personadskillelse. De består af en "søjle med et drejekryds" med to til fire vinger, der er monteret på den. Disse bremser gennemgangen på stedet, fordi man kun kan passere gennem drejekorset én ad gangen.
Drejekors fås som halvhøje og høje drejekors. De halvhøje drejekors er velkendte fra mange hverdagseksempler. Et klassisk eksempel er at gå ind i et supermarked, hvor drejekors er ret udbredt (normalt med en passage til indkøbsvognen ved siden af). Museer, forlystelsesparker og lignende anlæg anvender også ofte halvhøje drejekors.
Høje drejekors findes der, hvor der er et øget behov for sikkerhed. Industriområder, virksomheder, men også fodboldstadions har ofte høje drejekors, da det er svært at passere dem, hvis man ikke har en adgangstilladelse. Hvis det er relevant, kan man ud over drejekorset også øge sikringen med pigtråd.
Der findes også eksempler, hvor drejekors anvendes til selvbeskyttelse. Her er jernbaneovergange et hyppigt eksempel. Drejekorset er særlig nyttigt for sikkerheden, når fodgængere krydser sporene uden bomme, da den bremser dem og minder dem om at kigge til venstre og højre for at se, om der nærmer sig et tog.
❯ Svingdør/karruseldør
Strengt taget er der faktisk tale om en "karruseldør", men udtrykket "svingdør" bruges i daglig tale. Da dette udtryk imidlertid er blevet almindelig kendt, omtaler vi den fremover som "svingdør". Den er velkendt fra indgangspartier, især i indkøbscentre, hoteller og banker. Den består af et rundt "hus", som dørbladene er fastgjort til. Det er almindeligt med to til fire dørfløje. Det er derfor, at den nogle gange kaldes en roterende dør.
Svingdøre kan være fuldstændigt manuelle, men kan også være elektrisk betjente, så dørene drejer automatisk. I sidstnævnte tilfælde omfatter den også en sikkerhedsbremse, der automatisk sænker hastigheden eller standser døren i potentielt farlige situationer. Med den elektronisk betjente svingdør er det også muligt at anvende yderligere sensorer, der registrerer, når en person nærmer sig døren, og derefter sender informationen videre til døren om, at den skal dreje.
I nødstilfælde kan svingdøre også omdannes til en passage. Dette gøres ved folde dørfløjene til siden for at skabe en åben passage. Dette kan være en hjælp i farlige situationer, men gør det også muligt at "befri" fastklemte personer fra døren i tilfælde af strømsvigt.
❯ Personsluse
En personsluse har to adgangsdøre, og slusen befinder sig mellem disse to døre. Først når man er gået gennem den første dør, og den er lukket, er det muligt at gå gennem den næste dør. Dette forhindrer uautoriseret adgang, da det ikke er muligt at komme ubemærket gennem døren. Dette kan også kombineres med adgangskontrol.
Personsluser anvendes ofte både ved høje sikkerhedskrav og i forbindelse med f.eks. følsomme data i banker, offentlige bygninger, lufthavne og forskningslaboratorier.
▶ Hvilke adskillelsessystemer er ikke egnede til elektronisk adgangskontrol?
I princippet kan et system til personadskillelse altid udstyres eller kombineres med et elektronisk adgangskontrolsystem med den rette teknologi og den omkostning, der følger med. Spørgsmålet er snarere, i hvilke tilfælde denne omkostning giver mening og kan betale sig. Hvis man f.eks. ser på drejekorset ved indgangen til et supermarked, er det normalt et meget simpelt anlæg, hvor det ville være meget dyrt at "opgradere" det digitalt, og hvor spørgsmålet også ville være, om det ville være nyttigt at bruge det her.
Ellers bør man, især hvis man overvejer at opgradere fra analogt til digitalt, undersøge, om konverteringen giver mening, eller om det er en bedre investering at udskifte det eksisterende system helt med en digital version. Dette spørgsmål opstår, når f.eks. en virksomheds sikkerhedsbehov er steget, og der skal føres kontrol med en tidligere fri adgang.
Spørgsmålet om, hvorvidt et system er egnet til elektronisk adgangskontrol, er derfor i sidste ende ikke så meget af teknisk karakter, men mere om dette vil give god mening.
▶ Hvordan kan digital låseteknologi her bidrage til at gøre adgangen mere sikker?
For det første hjælper den digitale låseteknik her på samme måde som andre steder, hvor den anvendes: Den sikrer bygningen/virksomheden/lokalerne, og brugeren får mange fordele i forhold til mekaniske låsesystemer. F.eks. er et tabt låsemedie som en transponder eller et SmartCard ikke en sikkerhedsrisiko, da det blot kan blokeres i systemets software, og sikkerheden genoprettes med få klik (hvorimod en tabt mekanisk nøgle hurtigt kan blive en sikkerhedsrisiko og medføre store omkostninger).
Kombinationen af systemer til personadskillelse og digital låseteknologi giver en god og sikker kontrol af adgangen til bygninger, arealer og arrangementer, da systemer som f.eks. et drejekors kan fungere som et adgangskontrolsystem ved at "blokere" den og først give adgang, når et passende identifikationsmiddel er blevet fremvist. Da et sådant medie er digitalt, kræver det ikke nogen kontrol af sikkerheds- eller vagtpersonale. Dette giver også en yderligere fordel, for hvis en indgang er bemandet med en dørvagt, er det lettere at få uautoriseret adgang.
▶ Hvad kan SimonsVoss gøre for dig?
Er du ansvarlig for adgangen til en stor virksomhed, organiserer du store arrangementer eller er du på udkig efter sikker adgangskontrol af andre årsager? Som ekspert i digitale adgangskontrolsystemer hjælper vi dig gerne og finder den rigtige løsning sammen med dig!