Flugtdørsterminal - flugtdørsstyring

I nødsituationer skal alle personer, der befinder sig i en bygning, lynhurtigt og uden fare kunne komme i sikkerhed. Udfordringen består i at garantere en udvej gennem flugtdøre og samtidigt forhindre uønskede personers adgang i hverdagen. Det er en opgave for en flugtdørsterminal eller en flugtdørsstyring.

Vil De vide mere om SimonsVoss systemløsninger?
At Partnersøgning

Hvorfor er en flugtdørsstyring nødvendig?

Der er flere potentielle risikofaktorer og farekilder i en bygning for personerne i den. Der omfatter f.eks. brand, røgudvikling eller udsivende gas. Men også paniske menneskemængder på grund af en trussel eller fare er potentielle risikofaktorer.

Personer skal i nødsituationer helst hurtigt kunne komme i sikkerhed fra fareområdet. Dørcentralen, også kaldet flugtdørsterminal eller flugtdørsstyring, garanterer sikre flugt- og redningsveje igennem bygningen til samlingspunktet i nødsituationer.

Der er strenge krav og forskrifter for at garantere sikkerheden i bygninger. Flugtdørsstyringen er ansvarlig for at overvåge dørene under den daglige drift og åbne dem for alle i nødstilfælde. Flugtdørsterminalen styrer de enkelte dørkomponenter. Derudover er styringen ansvarlig for sikring og overvågning af alle dørens aktiveringer.

Flugtdørsterminal

Flugtdørsterminalens bestanddele

Flugtdørsstyring

En flugtterminal består altid af mindst tre elementer. En låseanordning, en betjeningsdel samt en styreenhed. Disse bestanddele er af afgørende betydning, men kan afhængigt af bygningskomplekset udvides individuelt. Forskellige bygninger kræver en anderledes opbygning af de enkelte komponenter. Således placeres f.eks. aktiveringer til åbning af flugtdøre i børnehaver i voksenhøjde, så småbørn ikke kan nå dem.

Låseanordning: Der findes flugtdørsåbnere, der kan monteres skjult og også frigives ved modtryk. Men også magnetiske låseanordninger til efterfølgende installation anvendes ofte.

Betjeningsdel: Her er der tale om det (ofte grønne) element, der placeres direkte ved siden af døren. Betjeningsdele har som regel en nøglekontakt, nødåbningsfunktioner, advarselssirener og kontrol-LED'er med sabotageovervågning. Derudover er der mulighed for planforsænket montering samt styring af døre imod flugtretningen.

Styreenhed: Styreenheden er ansvarlig for kontrol af døre samt tilslutning til alarmanlæg og kontrolpaneler. Der kan vælges specielle udgaver, der muliggør en central frigivelse af alle døre. Derudover findes der kombinerede enheder bestående af styreenhed og betjeningsdel.

Flere tilslutninger til flugtdørsterminaler

Foruden de ovenfor nævnte pligtelementer kan terminalen stadig udvides vilkårligt. Forskellige former for dørkontakter muliggør således overvågning af dørstillinger gennem flugtdørsstyringen. Flere komponenter inden for brandalarmteknik eller alarmorganisation som brandalarmer, akustiske og optiske alarmgivere kan ligeledes integreres i systemet.

 

Hvorfor skal flugtdørsstyringer kontrolleres?

En regelmæssig kontrol af flugtdørsstyringen og den tilhørende paniklås eller sikkerhedslås anbefales ikke kun, men er lovmæssigt foreskrevet! Grunden hertil er oplagt: Alle komponenter og elementer i forbindelse med en flugtvej skal altid fungere fejlfrit for at sikre de personer, der befinder sig i bygningen. Hvis bygningens ejer eller bruger ikke sørger for korrekt kontrol, sættes sikkerheden eller sågar livet på de personer, der befinder sig i bygningen, på spil. En defekt flugtdørsterminal medfører altså en høj risiko for andre menneskers sundhed. Der kan dog ikke kun ske personskade, men også økonomiske skader i tilfælde af en defekt flugtdørsstyring. Elektriske døråbnere belastes permanent, uanset om det er i den daglige drift eller af eksterne faktorer, der påvirker systemet. En kontrol er derfor tvingende nødvendig ved ibrugtagning af anlægget og derefter med regelmæssige intervaller.

Hvad risici angår, er en regelmæssig kontrol og vedligeholdelse af en flugtdørsstyring ufravigelig. Men også økonomisk set giver vedligeholdelse af anlægget mening. Omkostninger ved et ikke vedligeholdt system stiger årligt. Følgeskader og svigt på grund af fejl er en omkostningsfaktor, der ikke må undervurderes.

Flugtdørsterminal

Gennemførelse af kontrol af flugtdørsterminal

Ved kontrol af anlæg med flugtdørsterminaler gælder de foreskrevne retningslinjer. Før første ibrugtagning skal overensstemmelse med egnethedsbeviset bekræftes med en attest fra producenten. Derudover skal en sagkyndig tilkaldes for at konstatere, om den elektroniske låseanordning er monteret fagligt korrekt og er funktionsdygtig. Den sagkyndige skal derudover kontrollere eksisterende døre med elektriske låseanordninger i flugt- og redningsveje. Bygningens ejer får derefter en attest af den sagkyndige om tilbagevendende kontrol, så den kan forelægges den byggetekniske afdeling.

Hvis der ikke foreligger en sådan attest i en rigtig krisesituation, kan det få retslige konsekvenser for bygningens ejer. I værste fald dækker forsikringen ikke længere, hvilket muligvis kan medføre, at hele driften på lukkes ned.

Kontrol af anlæg med flugtdørssikringer og elektriske låseanordninger skal gennemføres mindst en gang om året af en sagkyndig.

 

Flugtdørsterminalers anvendelsesområder

Fluchttürsteuerung

Et mønstereksempel på en flugtterminal er anvendelse inden for skoleområdet. Især i grundskoler i byområder gælder det om på den ene side at forhindre, at børn kan forlade skolens område uden tilladelse. På den anden side skal det i nødstilfælde (f.eks. brand- eller amokalarm) altid være muligt at komme ud af bygningen.

Takket være et system med flugtdørsstyring sikres dørene i skolebygningen og kan kun passeres i nødstilfælde. Frigivelsestasten, der er monteret indvendigt, gør det muligt for lærere og andet skolepersonale nemt at åbne døren. Ved farer derimod bliver en øjeblikkelig frigivelse mulig for samtlige personer ved betjening af nødåbningstasten. Her er det vigtigt, at den maksimale montagehøjde på 1,05 m ikke overskrides.

Det er dog ikke kun i skoler, at man finder flugtdørsstyringer. Denne form for systemer anvendes også i restauranter, biografer, salgslokaler, detailforretninger, parkeringskældre eller kontorbygninger.


Konflikter ved flugtdørsterminaler

Problemet ved anvendelse af døre med flugtdørsterminaler er interessekonflikten imellem forskellige parter og institutioner. Det vanskelige er at sikre bygningen samtidigt med, at personernes sikkerhed garanteres. Ejere af bygninger stræber som regel efter at låse flugtvejsdøre i begge retninger, så uautoriseret adgang forhindres. På den anden side kræver arbejdstilsyn, bygningstilsyn og erhvervsorganisationer omvendt, at denne type døre altid skal kunne åbnes indefra. Derudover skal brandfolk uhindret kunne få adgang til brændpunktet ved sluknings- og redningsaktioner. Modsat dette kræver politiet, at udgangsdøre låses udefra ved hjælp af adgangskontrol.

Flugtterminal i forbindelse med digitalt adgangssystem

Kombinationen af flugtdørsstyring og digitalt adgangssystem anbefales for at få det bedst mulige kompromis imellem sikkerhed og sikring. Denne løsning sikrer personer og værdigenstande samtidigt med, at personer beskyttes i faresituationer.

Der er udviklet en antipanikcylinder til disse meget følsomme opgaver og specielt til anvendelse i flugtog redningsveje. Låsen åbnes med et såkaldt adgangsmedium (f.eks. transponder eller SmartCard). Denne form for låsecylinder er frit drejende i begge sider, så låsen kan åbnes og lukkes fra begge sider med en berettiget transponder. I tilfælde af panik kan døren alligevel åbnes uden transponder ved hjælp af antipaniklåsens funktion.

 

Montage af digitale cylindre og flugtterminaler

Montering og udskiftning af antipanikcylinderen sker helt uden kabler. Startudstyr eller eftermontering sker derfor nemt helt uden boring og specialværktøj. De passende elektroniske dørcylindre kan monteres i en håndevending. Også efterfølgende. De er forsynet med mange intelligente funktioner og er stort set vedligeholdelsesfrie på grund af det yderst lave energiforbrug. Ved hjælp af tidsplaner er det muligt at fastlægge, hvem der har adgang hvor hvornår. Af protokolleringen fremgår, hvem der har betrådt hvilke rum hvornår.

Med de integrerede knapceller er op til 300.000 aktiveringer mulige.

Adgangskontrol – digitalt låsesystem


Andre fordele ved flugtdørsstyring + digitalt adgangssystem

Skoler, universiteter, kontorer, restauranter og detailforretninger har brug for intelligente låsesystemer, så sikkerhed for mennesker, bygninger og inventar kan garanteres. Dagligt kommer og går mange besøgende, medarbejdere og servicepersonale. Følsomme døre og delområder skal overvåges, andre skal være frit tilgængelige. Samtidigt er personbeskyttelsen i tilfælde af en faresituation tvingende nødvendig. Det gør en omfattende og intelligent administration og kontrol af adgang yderst krævende.

Elektroniske låsesystemer er en forudsætning for omfattende sikkerhed i samtlige bygninger. Det digitale låse- og adgangskontrolsystem 3060 fra SimonsVoss muliggør omfattende styring og kontrol med aktiv dørstyring – og forbinder maksimal sikkerhed med den nødvendige reaktionshurtighed.

 

SimonsVoss – din ekspert inden for digitale adgangssystemer med antipanikkomponenter

SimonsVoss-systemer omfatter intelligente, digitale låsekomponenter og moderne software. Identifikationsmedier med individuelle adgangsrettigheder åbner og lukker døre via radiosignal. De digitale låse kan programmeres vilkårligt. Forbundet i et centralt styret system kan døre, porte og bomme åbnes og lukkes segmentvist ved hjælp af centrale kommandoer. Antipanikcylinderen er udviklet specielt til anvendelse i flugtdørsstyringer og muliggør dermed mere komfort ved uændret sikkerhed.

 

Træd ind i en KEYLESS WORLD, og beskyt personer og bygninger komfortabelt og bæredygtigt med
kvalitet Made in Germany!

Bitte rufen Sie mich an: